Puno

Natten mellem torsdag og fredag viste det sig, at det var en god ide at have et husapotek med hjemmefra. Karin fik i løbet af ca. 1 time meget brug for pillerne mod diarré, idet hun fik akut dårlig mave. Uden nu at gå alt for meget i detaljer tilbragte hun temmelig lang tid på toilettet og havde det kort sagt ad h....... til. Fredag morgen vågnede hun og var meget, meget træt, men i løbet af 1 times tid lykkedes det hende at komme på benene og komme i bad. Det friskede heldigvis på hende, og vi kunne spise morgenmad sammen kl. 08:45.

Fredagens officielle program bestod af 2 halvdags sightseeingture, dels en såkaldt citytur og dels en tur bl.a. til nogle inkaruiner om eftermiddagen. For at skåne Karin så meget som muligt og så alligevel se lidt deltog vi i formiddagens citytur, hvor vi udover chaufføren og vores guide Jorge (George) var de eneste deltagere. Vi startede fra vores hotel kl. 10 og kørte direkte til et af de højeste punkter i Puno, ca. 4000 m over havet (har desværre glemt navnet). Herfra er der en storslået udsigt ud over Puno og Punobugten, som er en del af Titicacasøen, ligesom man kan se ud til sivøerne (Uros). Her står der en kæmpestor puma, som er en af Inkaernes 3 hellige dyr: de 2 andre er slangen og kondoren.

Herefter kørte vi downtown og stoppede først ved det sorte marked. Det er her, man skal handle, hvis man skal gøre gode indkøb. Her sælges deciderede smuglervarer, som illegalt hentes i Bolivia, og at kvaliteten er i orden, kan ses ud fra den kendsgerning, at det lokale politi er faste kunder her. Vi gik en rundtur sammen med Jorge, som bl.a. viste os en forretning, hvor man kunne købe North Face trekking-sko til USD 100, men hvor prisen officielt andre steder, også i Europa og USA, ligger på omkring USD 250-300. Der er ingen skat på produkterne, og avancen er minimal, men dette medfører så også, at omsætningen er markant høj. – Da vi desværre har taget alt for meget grej med hjemmefra (vi skulle jo gerne kunne overleve i 4 uger), har vi ikke plads til at gøre de store indkøb. Von Schade wird man klug, aber niemals reich!

Efter det sorte marked forsatte vi til et friskvaremarked, Mercados de Abastos (?), hvor man kan købe frisk fisk, kød, fjerkræ, grønsager, mel, korn, ost, osv.... Frisk, ja, men det ser altså ikke altid lige appetitligt ud, når vi kommer forbi et kødudsalg, hvor indehaveren sidder og læser en avis, som ligger direkte oven på noget fersk kød, mens fluer og andre småting har frit spil. En del af dette marked rummede også levende dyr: kyllinger, høns, kaniner og hamstere (guinea pigs), som bare gik og ventede på, at livet skulle slutte for deres vedkommende.

Sidste punkt på turen denne dejlige solskinsformiddag var Plaza de Armas, hvor vi besøgte den lokale katedral, som langt fra havde de samme kunstgenstande, som vi havde set i Iglesias San Pedro i byen Andahuaylillas på vejen fra Cuzco til Puno.

Ved indkøbscentret Plaza Vea sagde vi farvel til vores guide Jorge, som virkelig havde været en god guide med en kolossal viden om den lokale kultur mm i og omkring Puno og Titicacasøen.

Vi tog en taxa tilbage til hotellet, så Karin kunne hvile sig og forhåbentlig komme helt ovenpå igen, idet vi lørdag morgen kl. 05:30 bliver hentet og kørt til lufthavnen i Juliaca, for derfra at fortsætte vores videre tur til Santiago de Chile via Lima.