Kastrup lufthavn

Kl. er 16:30 søndag 5. nov., og vi sidder nu i Kastrup Lufthavn klar til at starte på vores tur og vores ferie. Ja, ret beset startede ferien jo egentlig allerede i går, da vi tog turen fra Faaborg til København, hvor vi havde en dejlig aften med alle vores børn. Dog glimrede Sanne og Hønse med deres fravær, Sanne, fordi hun hellere ville en tur til London med en veninde, og Hønse, fordi han skulle spille FIFA-spil med nogle venner i Herning. Men vi andre hyggede os, og i eftermiddag kørte Kasper, Otto og Sjulz så Tenna og mig i lufthavnen, hvor vi nu sidder og nyder et godt glas vin. – Vi checkede ind på nettet i går aftes, så hele den formelle procedure i lufthavnen er gået ganske glat. Både vi selv og vores bagage er checket ind direkte til Cape Town, hvor vi ser ud til at skulle lande planmæssigt i morgen kl. 12:35 (11:35 dansk tid).

De første skriverier i lufthavnen
De første skriverier i lufthavnen

Tenna læser korrektur
Tenna læser korrektur

Del siden