En flyvetur på 1 time og 10 minutter med Star Peru bragte os til Cuzco. Undervejs passerede vi Andesbjergene, og heldigvis var vejret meget klart, så vi så de smukke bjerge, som ser meget golde og øde ud. Nogle steder lå der sne. Vi glædede os over, at vi ikke havde valgt at tage turen i bus, for det første fordi det ville tage 22 timer, og for det andet fordi det vejnet, som vi kunne se fra flyveren, ikke så ud til at rumme den store trafikale sikkerhed: der så ud til at være rigtig langt og rigtigt stejlt ned, og så vidt vi kunne se, manglede der nok et par enkelte autoværn hist og pist.
Indflyvningen til Cuzco giver et godt indtryk af byen, som ligger mellem bjerge og opad bjergsider.
I lufthavnen ventede en guide og en chauffør, som tog os til hotellet, Best Western Los Andes. Her havde vi nu ca. 4 timer til egen rådighed, før vi ville blive afhentet for at komme på en sightseeing tur i Cuzco.
Da vi kommer ud fra hotellet og ned på en stor plaza (hvilket senere viser sig at være Cuzcos største og mest centrale plads omgivet af kirker og katedraler), ser og hører vi et større show med musik fra militærorkester, optog samt et stort podie, hvor byens borgmester og guvernøren samt en lang række andre honoratiores sidder. Og da går det op for Karin og mig, at byen Cuzco virkelig har set frem til vores besøg i byen. Vi blev der naturligvis et stykke tid for ligesom at vise, at vi havde respekt for alt det, som var blevet sat i værk i forbindelse med vores ankomst til Cuzco.
Senere på dagen fik vi så at vide, at tilsvarende optog finder sted hver søndag året igennem. Og så var det ligesom om, glansen gik af Sct. Gertrud. Nå, men vi bærer ikke nag, og har virkelig nydt den efterfølgende sightseeingtur, hvor vi fik en masse information om byen, inkaerne, og ikke mindst om spaniernes indtog i midten af 1600-tallet, nærmere bestemt i 1650, hvor de nedkæmpede inkaerne, indførte katolicismen, hvorefter der kom et stort og meget kraftigt jordskælv, som ødelagde store dele af bl.a. Cuzco. – Iøvrigt benyttede inkaerne en byggestil, som er ganske enestående, idet de var i stand til at bygge uden brug af bindemidler, og på en måde, som langt hen ad vejen sikrede bygningerne mod jordskælv.
En ting, vi bemærkede om os selv efter ganske kort tid i Cuzco var, at vi følte os lidt svimle, især hvis vi bevægede os lidt hurtigt samt gik på trapper i hotellet. Vi blev forpustede og følte os lidt underlige i hovedet. Det kan selvfølgelig have så mange andre årsager, men her føler vi os sikre på, at det skyldes den noget tyndere luft, end vi er vant til, vi befinder os trods alt i 3400 meters højde. I løbet af nogle timer lettede trykket lidt, men vi bevæger os givetvis med lidt mere omtanke end normalt. – Nu bliver det spændende at se, hvordan vi reagerer, når vi tirsdag aften vender tilbage til Cuzco fra Machu Picchu, som ”kun” ligger i ca. 2400 meters højde.