Så skal vi hjem igen

Vores hjemtur fra Pantanal og dermed fra Brasilien, Sydamerika og alt det fantastiske, som vi har oplevet på dette for os temmelig ukendte kontinent, forløb stille og fredeligt, og vi landede on schedule i Kastrup fredag 2. december, hvor Otto, Sanne og Kasper hentede os i lufthavnen. Sidste afsnit i forbindelse med vores rejse var, at vi skulle være med til at fejre Carls og Astas fødselsdage. De har fødselsdag hhv lørdag den 3. og mandag den 5. december, så vi kunne lige nå at være med til en dejlig fødselsdagsfest lørdag.

Vi har mange reflektioner oven på vores tur, der dukker hele tiden ting op: Kan du huske, da vi...., hvornår var det nu, at vi var i ....., Hvad var det nu, der var årsagen til....., osv.. Og kigger vi på vores mange fotos (vi fik taget omkring 1250-1300, men mistede desværre ca. 120, da vi fik stjålet vores kamera), dukker der hele tiden dejlige minder, billeder, erindringer op, og med alt det, som vi har fået ind på vores nethinder, er det som om, tidsperspektivet er blevet sat lidt ud af funktion. 4 uger er for os lang tid at være hjemmefra, første gang i vores liv, men som vi allerede har konstateret: forhåbentlig ikke sidste gang, og allerede nu er vi i gang med at finde nye rejsemål. Vi har nok allerede en bruttoliste, og så må vi jo se, hvad der en dag kommer øverst på tavlen. Men sikkert er det, at det her ikke er sidste gang, vi skal på tur. Vi har bare haft det fantastisk sammen, og hvor er det dejligt at tænke på alt det, som vi har oplevet sammen. Det gør oplevelserne endnu mere værdifulde.