Søndag formiddag kørte vi mod Hasle for at besøge flere steder, som vi ikke havde set før. Turen foregik i bil, da vi jo også skulle kunne bevæge os nogenlunde frit de følgende dage! – Første stop var Svartingedalen, der er en af Bornholms mange frodige sprækkedale, der ligger i al ubemærkethed i et typisk landbrugslandskab øst for Hasle. Den i dag næsten totalt ukendte dal var engang en af øens absolutte turistattraktioner. Ad en natursti vandrer man først gennem en smal dal med stejle klippevægge på begge sider, hvorefter området åbner mere op, og på en skråning ligger en såkaldt jættebold, som er en kæmpestor vandreblok. Og igen er skovbunden dækket af smukke blomster og urter, især ramsløg.
Vi tog videre til Rubinsøen, der ligger i et skovområde lige udenfor Hasle. Søen er en tidligere kulgrav, hvor der altså blev gravet store mængder af kul. Under 2. verdenskrig var det vanskeligt at skaffe brændsel nok til de bornholmske virksomheder, og derfor blev der påbegyndt en større udnyttelse af kullagene syd for Hasle. I årene 1942-1948 blev der brudt mere end 30.000 tons brunkul i den grav, der altså i dag bærer navnet Rubinsøen. Der er i øvrigt i dag en stor bestand af gedder i søen, hvor det ikke er usædvanligt at kunne fange gedder på op til 5-6 kg.
Når vi nu havde besøgt Rubinsøen, skulle vi naturligvis også besøge Kultippen syd for Hasle. I forbindelse med brydningen af kullet ved Rubinsøen sorterede man affaldsprodukter som sand, grus, ler og kulstøv fra. Disse produkter blev kørt med tipvogne til kysten og tømt ud over kanten. Handlingen fik landskabet til at ændre sig med dybe sprækker og totalt uden bevoksninger, og stedet minder i dag om et goldt måne- eller ørkenlandskab. Kultippen fik sit navn efter de vogne, der tippede affaldsprodukterne ud over kanten.
Søndag eftermiddag besluttede vi at gå turen til Hammershus; der er ikke særligt langt, men der er ”ups and downs” og så en bunke trapper nede fra Kamelhovederne og op til selve Hammershus Ruin. Det er imidlertid altid imponerende at se dette bygningsværk, som blev til omkring begyndelsen af 1200-tallet på foranledning af kong Valdemar Sejr med henblik på de danske korstog. Senere er Hammershus som bekendt blevet benyttet til fængsel for prominente fanger, som ifølge det, som vi kan læse os til ikke blev behandlet særligt godt, for nu at udtrykke det mildt.
Men et besøg på Hammershus er for os et ”must”, og vi tager mange fotos deroppe, på trods af, at vi givetvis tog tilsvarende billeder de foregående gange, vi besøgte stedet.