Rio de Janeiro

Vores hotel i Rio er nyt, bygget til De olympiske lege, beliggende i et ganske charmerende kvarter i bydelen Lapa. Tirsdag aften havde vi ikke så meget lyst til at gå ud og spise (vi følte os faktisk ikke helt trygge ved området), så efter at have været på bar og starte med en Caiparinha, gik vi i et supermarked og købte lidt pålæg, oliven, brød, vand og vin, og besluttede at spise på værelset. Vi havde et lille problem med vinflasken, for vores vinoplukker var blandt de stjålne effekter i Buenos Aires. Men en japansk gæst på hotellet fortalte, at vi kunne gå over på en bar, som lå lige overfor hotellet, og dér låne en proptrækker. Og ganske rigtigt, projektet lykkedes, og vi sad derefter på vores værelse og hyggede os og snakkede om, hvad vi skulle se i Rio i de næste dage.
Vi blev hurtigt enige om, at vi skulle tage en sightseeing tur som det allerførste, og vi henvendte os derfor i receptionen og købte en heldagstur med afgang onsdag morgen kl. 08:30.
Efter morgenmaden onsdag blev vi hentet præcis kl. 08:30 af en mindre bus indeholdende guide, chauffør, samt 13 turister fra forskellige lande. Guiden underholdt os derefter på portugisisk, spansk, italiensk og engelsk hele vejen op gennem Tijucaparken, som er verdens største park beliggende inde i en storby. Den udgør 7 % af Rios samlede areal, og består af mere end 40.000 forskellige træer, planter og buske fra hele verden. Parken ligger primært på Corcovado-bjerget, som er omkring 700 m højt. Øverst oppe på bjerget befinder den berømte Kristus-figur sig. - Der er tale om et enestående bygningsværk, og man godt kan have lidt svært ved at forstå, hvorledes det har været muligt at konstruere/bygge det, det ligger simpelthen helt oppe på toppen af Corcovado-bjerget og er vel omkring 30 m høj.
Desværre var der helt overskyet, således at vi kun havde meget sporadiske kig ned til Rio. Men de fleste kender jo nok billederne herfra, når vi ser det 360 graders panorama i strålende solskin med Rios forskellige bydele, øerne omkring, de andre bjergtoppe, Atlanterhavet, badestrandene osv. Dette måtte vi undvære, men bare det at have været heroppe og set Kristus-figuren og fået de små kig ned til Rio, som vi fik, var hele turen værd.

Efter turen op til Concovado havde vi virkelig fået en på opleveren. Så de efterfølgende stop på vores sightseeingtur blegnede ligesom lidt, selv om der da også var tale om fine ting, bl.a. Maracana Stadion, Pele´s hjemmebane, San Sebastian katedralen fra 1979, avenidaen, hvor det årlige karneval finder sted, og hvor der er permanente tilskuerpladser til mange, mange tusinde tilskuere, osv. – Men helt ærligt vågnede vi først rigtig op, da vi skulle op på The Sugar Loaf – et bjerg, som ligger lidt fra kysten, og hvortil man kommer med 2 svævebaner. Den ene starter fra Marineakademiet og går op til en mindre ø, hvor vi skifter over til den næste svævebane, som fører os op på The Sugar Loaf. Heroppe fra er der normalt også en blændende udsigt over store dele af Rio, men som tilfældet var tidligere på dagen på Concovado, var skydækket også her for tykt til, at vi kunne få et godt billede af byen. Men der var dog huller igennem, og oplevelsen med svævebanen samt de få gennembrud i skyerne gjorde denne oplevelse rigtig god. – Alt i alt havde vi en meget spændende og interessant dag i Rio.
Torsdag havde vi helt for os selv, og vi var enige om, at vi skulle nå minimum 2 ting: dels at finde et sted, hvor vi kunne købe lædervarer, dels at komme på Copacabana Beach eller Ipanema Beach. – Mht. det første besøgte vi et stort center, der hedder Rio del Sul. Her er der masser af forretninger, nærmest et Rosengårdscenter, blot i 6 eller 7 etager. Vi gik rundt og kiggede, men fandt egentlig ikke lige det, vi gerne ville, bortset fra et par blå sejlersko til mig. Det tilsvarende par, som jeg havde med hjemmefra, og som jeg havde på, da vi sejlede i speedbåd ved Iguazu, måtte efterfølgende kasseres, da de var blevet gennemblødte af vand. Men planen var faktisk også hjemmefra, at de skulle holde, så længe de kunne, og så blive skiftet ud med en ny model i Brasilien. Og det kom jo så til at holde stik. De gamle var nok også snart antikke!
Efter Rio del Sul tog vi en taxa til Copacabana Beach, og selv om solen nu ikke skinnede, så er det et imponerende syn at stå på denne knap 4 km lange strand med det fineste hvide sand og se det begyndende sommerliv, som det tager sig ud præcis 1 måned før, vi sidder ved julemiddagen i Danmark! – Temperaturen lå på 27 C, og vi bare nød det. Vi besluttede at spise frokost på en af de mange restauranter, der ligger på promenaden (i virkeligheden ligner promenaden i forbindelse med Copacabana Beach meget promenaden i Cannes, det ene store hotel ligger ved siden af det andet).
Da vi kom tilbage til hotellet, begyndte vi så småt at forberede os på at forlade Rio. Fredag eftermiddag skulle turen nemlig gå videre.

Vi skal flyve fra Rio til Sao Paolo, hvor vi skal besøge Carla og Mogens, som bor lidt uden for Sao Paolo. Her bliver vi så indtil søndag morgen, hvor vi skal til vores sidste destination, regnskoven i Pantanal, inden turen går tilbage til Danmark, hvor vi ankommer lige inden 2. søndag i advent.