Mandag 18. November kom vi først på eftermiddagen til Iguazu med fly fra BA. En meget venlig chauffør hentede os og hjalp os med de forskellige toldformaliteter ved grænsen mellem Argentina og Brasilien. Der er en lufthavn på hver sin side af grænsen, og vi var ankommet til den argentinske, og skulle derfor krydse grænsen for at komme til Brasilien, idet vores hotel, San Martin , som vi også boede på for 3 år siden, ligger på brasiliansk side. Da vi ikke på forhånd havde arrangeret nogen tur til vandfaldene, spurgte vi chaufføren, om han gennem sit rejsebureau kunne arrangere en tur, som vi gerne ville have det, og i et snuptag og efter en tur på hans rejsebureau var næste dags tur på plads.
Apropos hotellet syntes vi for 3 år siden, at det var et dejligt hotel, men måtte desværre i denne omgang konstatere, at det også, ligesom andre steder i livet, kan gå op og ned for hotellerne. I hvert fald var serviceniveauet klart faldet, og selv om vi pr automatik blev opgraderet til et premium class room, så var der tale om et ganske almindeligt værelse, hvor air-con ikke kunne indstilles og i øvrigt larmede rigtig meget. Men vi skulle jo heller ikke være meget på værelset, så det gik nok.
Næste dag blev vi hentet kl 07:00, og så gik turen tilbage over grænsen til Argentina, idet vi var blevet rådet til at koncentrere os om den argentinske del af Foz do Iguazu. Og det har vi efterfølgende ikke fortrudt. Vi havde på forhånd besluttet, at vi ikke skulle ud at sejle på Iguazu-floden (det gjorde vi sidste gang), og det viste sig at være en rigtig god beslutning, idet vi herved fik tid til at tage 3 forskellige ture rundt i Parque Nacional do Iguazu. De to af turene havde vi været på tidligere, men den sidste tur, Lower Circuit Tour var ny for os, og jeg skal da ellers love for, at vi her fik en ordentlig en på opleveren! Vi så mange af faldene fra for os helt nye vinkler sluttende af med at stå næsten lige ved siden af og nedenfor et kæmpe vandfald, som næsten tog pusten fra os. At der så samtidig dannedes den smukkeste regnbue, gjorde jo ikke oplevelsen mindre. Lidt taloplysninger: på nuværende tidspunkt (medio november) er der ca 1.0 mill liter vand/sekund i vandfaldene, mens der i februar/marts løber ca 1.5 mill liter vand/sekund. Og der er ikke noget af dette vand, som kommer fra sne i bjergene, alt stammer fra regn i bjergene, som via floderne ledes ned til Foz do Iguazu.
Konklusion: efter skuffelsen for 2 år siden ved Victoria-vandfaldene i Kenya, hvor der mod vores forventning stort set ikke var noget vand, var det dejligt igen at opleve de super storslåede Iguazu-vandfald, som ganske enkelt er enestående.
Se den særskilte billedkavalkade på næste side.