På vej fra Kenya til Zanzibar havde vi, efter at have krydset Namanga-grænsen mellem Kenya og Tanzania, en overnatning på The African Tulip Hotel i Arusha, der ligger ca. 1 times kørsel fra grænsen. Fra Arusha skal vi dagen efter flyve til Zanzibar. Byen Arusha har ca. 1.3 mill indbyggere og ser ud til at være en ganske fremmelig by med universitet og andre læreanstalter, industri og et udbygget forretningsliv. – Midt i byen i en rundkørsel befinder der sig et 4-sidet klokketårn, hvor der på hver side er et ur (derfor er det et klokketårn eller Bell Tower, som de lokale kalder det). Det sjove ved tårnet er, at de 4 urskiver er beskriftet med Coca Colas kontrafej. Disse Coca Cola-folk har simpelthen en slæde inde alle steder! Det specielle ved tårnet er, at det befinder sig lige midt i Afrika, når man regner fra Cairo i nord til Cape Town i syd, altså Afrikas midtpunkt.
Vi havde et dejligt men kort ophold i Arusha, før vores chauffør næste dag kom og kørte os til Arusha Airport, som primært er beregnet til sportsfly og fly med op til 18 passagerer. Men der kan altså også starte og lande propelfly med plads til 70-80 passagerer, og det var et sådant, vi skulle med til Zanzibar.
I Zanzibar blev vi modtaget af en ny chauffør, som skulle køre os til Uroa Bay Beach Resort, der ligger på østsiden af øen, ca. 1 times kørsel fra lufthavnen, som ligger tæt ved Stone Town. Zanzibar består af 2 hovedøer samt flere mindre. Den største af hovedøen, hvor vi nu befinder os, måler 90x40 km og har ca. 1.4 mill indbyggere, hvoraf 95% er muslimer og resten kristne. Dette ses tydeligt i bybilledet, hvor der findes mange moskeer og bederum (vi så ud for flere bygninger, hvorledes sandaler, tøfler og andet fodtøj hobede sig op, idet vi passerede byen omkring kl. 16, hvor netop den 4. runde i muslimernes daglige bedeforløb finder sted.)
I Tanzania, som Zanzibar jo er en del af, findes der i alt 122 forskellige sprog (!) blandt de i alt 45 mill indbyggere, mens der på Zanzibar kun er 1 sprog, swahili, som også er hovedsproget på fastlandet. Zanzibar blev en del af Tanzania, efter at Tanganyka for omkring 45-50 år siden løsrev sig fra det britiske protektorat og skiftede navn til Tanzania. Men det bevirkede samtidigt, at Zanzibar mistede sin selvstændighed, sit flag og sin plads i FN, og som udviklingen efterfølgende har været, er lokalbefolkningen ikke tilfreds med det nuværende tilhørsforhold. En fornyet selvstændighed synes at være ønsket, men problemet er, at man ikke har tilstrækkeligt økonomisk stabilitet til at kunne være uafhængig. – Inden sammenslutningen med Tanganyka og inden Zanzibars daværende uafhængighed, var samfundet en del af sultanatet Oman, og i dag har rigtig mange familier deres rødder og familierelationer i Oman, der ligger 6 timers flyvning fra Zanzibar.
Uroa Bay Beach Resort er et rigtigt badested, som man kan se det på reklamer for Bounty-chokoladen. Turkisblåt vand, hvid, eller delvis hvid sandstrand, palmer, eksotiske drinks, sol og ikke mindst ca. 30-34 graders varme med en vandtemperatur på omkring 28, så det er til at holde ud. – Vores bolig ligger i en hytte (hvor der er yderligere en bolig) i første parket ud mod Det Indiske Ocean, som vi altså har udsigt ud over. Der er ca. 80-100 meter til vandkanten, så det er ikke så ringe endda!