16. - 18. november 2019

Lørdag den 16. November kom vi så for tredje gang på denne rejse til Buenos Aires, denne gang med ca 3 timers forsinkelse fra Bariloche, men hvad er tid, når der bare er nok af den! – Vores hotel denne gang, Eurobuilding Suites and Hotel, ligger meget centralt på Avenida 9. Julio, som er en ca 100 m bred boulevard med 16 vognbaner, som går midt igennem BA. En virkelig smuk boulevard med smukke træer i blomst, restauranter og caféer. Midt på boulevarden står en stor hvid obelisk, som er fra 1936 og er et symbol på BAs 400 års jubilæum, idet byen er grundlagt 1536 af spanierne, som havde indtaget Argentina. Landet frigjorde sig fra spaniernes herredømme i 1810. – Der bor ca 3 mill indbyggere i selve BA, og omkring yderligere 12 mill i områderne udenom selve byen. 

Fra tiden omkring spaniernes indtog og op til begyndelsen af 20. årh kom der ca 6 mill immigranter til Argentina, fra andre lande over hele verden. Argentina blev dengang betragtet som et land med mange muligheder, og en af årsagerne til f.eks spaniernes interesse var store forekomster af sølv (deraf landets navn, som betyder noget med sølv).

BA (og dermed Argentina) er kendt for bl.a. hjemstedet for tangoen, en dans, som blev startet i BA i slutningen af 19. årh, og efterfølgende accepteret af det bedre borgerskab i den fine bydel San Telmo omkring 1910, hvorefter dansen bredte sig ud over hele landet (og verden).

Argentina har haft et demokratisk styre siden 1993, hvilket var et resultat af befolkningens voksende utilfredshed med junta-styret, som man bl.a. gav skylden for Argentinas nederlag til England i Falklandskrigen, en uerklæret krig mellem de 2 lande, som varede fra 2. april til 14. juni 1982. Nederlaget tog meget hårdt på den lokale moral, og befolkningen gav som nævnt det forhadte og selvudnævnte juntastyre skylden herfor.

Vi har været på en sightseeingtur i byen, bl.a. fordi vi gerne ville tage nogle billeder af de samme steder, som vi så, da vi var her i 2016, og som vi da også fotograferede dengang, men da var der som bekendt en skiderik, som snuppede en af vores rygsække på Retiro-stationen, lige netop den rygsæk, hvor vores kamera med mere befandt sig. Dermed forsvandt naturligvis også alle billederne fra vores besøg i det meget charmerende La Boca, det røde præsidentpalæ, Evita Perons gravmæle med mere. – Men nu har vi taget nye billeder, vores nye kamera er stadig i vores besiddelse og dermed også billederne, så alt er bare så godt, så godt!

Og nu er vi klar til boarde vores næste fly, denne gang til Foz de Iguazu.