Turen til Iguazu

Efter dagens oplevelser i Buenos Aires tog vi fra hotellet til Retiro-terminalen for der at stå på bussen til Iguazu. Vi var der ca. 1 time før afgangen kl. 19:30, og stillede os op ad en glasvæg lige midt i det område, hvor bussen skulle afgå fra. (Disse busser kommer ca. 10 min. før afgang, for at de kan blive læsset med bagage, passagerer og lignende. Cirka 20 min. før afgang står vi og snakker sammen, har fuld kontrol over vores bagage, 5 stykker ialt, jeg har forinden været henne for at få nogle oplysninger om vores bus, havde taget vores kamera med, og da jeg kommer tilbage til Karin, lægger jeg kameraet i min rygsæk igen. Pludselig kommer der en mand hen til os og begynder at sig: Copa, Copa, Copa. Dette siger han mange gange, og fanger dermed vores opmærksomhed nogle øjeblikke, hvor vi står med ryggen til vores bagage. Få sekunder senere går manden igen, og vi ryster nok lidt på hovedet ad ham, fordi vi ikke vidste, hvad han ville sige. Vi forstod ham ikke. - Da vi vender os om, råber Karin: Din rygsæk er væk! - Og vi kan så konstatere, at i de få sekunder, måske 10-15, hvor den pågældende mand havde fået vores opmærksomhed, er en anden person bagfra kommet og taget rygsækken. Vi går ud fra, at de har set, at jeg lagde kameraet ned i den lidt tidligere.

Desværre var der i rygsækken en masse andre gode ting: I-pad, min tegnebog med diverse kreditkort, kørekort, penge, billetter osv., Karins øreringe, et armbåndsur (det var monster varmt at gå med), noget tøj, og meget mere. Alt var stjålet, og vi stod og skulle med bussen til Iguazu 10 min senere.

Vi fik fat i et par politibetjente, som egentlig ikke reagerede synderlig meget. De er desværre vant til den slags. Herefter kom en meget flink ung og lokal mand og hjalp os rent sprogligt med at oversætte, og han tog os med først til busselskabets kontor, hvor vi afmeldte busrejsen, og derefter til politistationen i busterminalen. Her fik vi skrevet en politirapport, fik ringet til vores danske rejseselskab (klokken var på det tidspunkt ca. 01:30 dansk tid), for at få fremsendt nye billetter til den fortsatte tur. - Derefter tog vi en taxa tilbage til det hotel, som vi havde forladt tidligere, fordi vi var nødt til at blive en nat ekstra i BA for så at få besluttet, hvordan vi skulle komme videre.

Vi kom til hotellet igen med resterne af vores bagage, og fik der at vide, at der ingen ledige værelser var. Så begyndte Karin at søge, og fandt hotellet Tango de Mayo, hvor vi fik det sidste værelse. Ud i en ny taxa efter at have været forbi en hæveautomat for at få nogle flere pesos, og så afsted til det nye hotel. Her fik vi os en glædelig og tiltrængt positiv oplevelse, idet vi som sagt fik det sidste ledige værelse til standardpris, men det viste sig, at værelset var hotellets suite, og det bekom os rigtig godt i den givne situation. Det var et rigtig lækkert værelse med alle tænkelige faciliteter.

Vi satte os, åbnede en flaske god vin, som vi havde fået på Bodega Valentin Bianchi, og så snakkede vi igennem, hvad vi skulle. Hvis vi skulle med en bus om søndagen til Iguazu, ville vi først være fremme mandag middag, og så ville vi miste en hel dag, og dermed ikke være i stand til at se det, vi gerne ville. I øvrigt var bussen næste dag udsolgt, så vi kunne med andre ord ikke benytte denne transportform. Vi besluttede os derfor til at tage et fly, og Karin bestilte 2 billetter, således at vi kunne være i Iguazu søndag aften kl. 19, og på den måde kunne vi koble os på vores rejseprogram, som fortsatte mandag morgen.

Søndag morgen stod vi op efter en heldigvis god søvn, spiste morgenmad og gik så en tur ud i byen for at undersøge markedet for kameraer. Vi havde jo mistet vores Nikon incl. billeder fra de seneste 2-3 dage i forbindelse med tyveriet lørdag aften, fordi vi ikke på det forrige hotel kunne få adgang til en computer. Vi havde derfor udsat projekt "overførsel af billeder fra kamera til usb-stik", til vi kom til hotellet i Iguazu. Det drejede sig om ca. 120 billeder, alle fra Buenos Aires. - Pokkers, men det kan vi bare ikke lave om på nu.

En søndag i Buenos Aires er der ikke mange forretninger åbne og slet ikke med fotoudstyr. Vi fandt da heller ikke noget men satte vores lid til lufthavnen og det udvalg af forretninger, som man normalt kan finde dér. - Da vi kom til lufthavnen, checkede vi ind, og var så så heldige at finde en fotoforretning, som havde et fornuftigt alternativ til Nikon, nemlig et Canon, som vi købte. Men til en noget anden pris, end vi er vant til i Danmark. I såvel Argentina som Brasilien er bl.a. fotoudstyr, TV og radio meget dyrt, fordi disse produkter er belagt med en meget høj importafgift. Men vi følte jo, at vi ikke havde noget valg. Dette er vores livs tur (i hvert fald indtil videre), og derfor var vi nødt til at kunne gemme alt det, som vi ser, så vi kan tage det frem en anden gang og se på det igen. Vi købte som nævnt kameraet, og er blevet glad for det, og det er derfor Canon, som nu leverer billederne til hjemmesiden.

Vi fløj fra BA kl. 15:30, og landede i Puerto Iguazu sidst på eftermiddagen. I lufthavnen mødte vi en dansker, som boede i Foz de Iguazu, hvor han havde et mindre bed-and-breakfast sted. Vi snakkede en del med ham og blev enige om sammen at tage en taxa til grænsen, som ligger mellem Puerto Iguazu (Argentina) og Foz de Iguazu (Brasilien). Her fortsatte han så med bus, mens vi kørte til vores hotel, San Martin.