Lyngrove Estate Winery

Hvorfor har vi valgt at besøge Lyngrove Estate? – Tjah, vi har været kunder hos Skovgård Vine, Slagelse/Brøndby i 4 år, og har derigennem lært Lyngrove at kende som en producent af rigtig gode vine. Og da vi nu har muligheden for at komme helt tæt på, er det meget nærliggende at besøge vingården under vores ophold i Stellenbosch. Vores kontakt hos Skovgård Vine, Nicolaj Madsen, sørgede for at vi kunne komme og besøge vingården, og vi har virkelig haft en rigtig positiv og god oplevelse under vores besøg, hvor vi mødte Phelia Burger, som er ansvarlig for marketing, og Danie van Tonder, som er firmaets ønolog og winemaker. – Vi fik en meget fin modtagelse på vingården, som ikke er særlig stor, idet selve vinproduktionen, aftapning og lager foregår på en anden lokalitet. Selve Lyngrove Estate omfatter ca. 75 ha vinmarker samt guest house til 18 personer (9 dobbeltværelser).

Lyngrove Estate er relativ ung, startede op omkring år 2000. Vingården er meget velplejet, og man koncentrerer sig meget om at få de allerbedste produktionsbetingelser. Det betyder, bl.a. at man er begyndt at rotere druesorternes placering på markerne ud fra den erfaring man har gjort igennem de seneste 15 år. Her er det f.ex vigtigt at anlægge markerne på en sådan måde, at den enkelte druesort får mest muligt udbytte af vind og vejret. Derfor er nogle vinrækker/marker plantet f.ex øst-vest, merns andre er plantet f.ex nord-syd, helt og holdent afhængig af sortens behov for vind, sol etc. – Det her er nok for langhåret at gå alt for langt ind i, men for en nørd er det ikke uinteressant!

Vingården laver vine i 3 niveauer: 1. Lyngrove Collection, som er den vi normalt vil kunne finde i Danmark. 2. Lyngrove Reserve, samt 3. Lyngrove Platinium, som er den suverænt bedste kvalitet. På hvert niveau finder vi: Chenin Blanc, Sauvignion Blanc og Chardonnay på hvidvinssiden, og Pinotage, Shiraz, Merlot og Cabernet Sauvignon på rødvinssiden.

Summa summarum: Hvis vejen skulle falde forbi Sydafrika og Stellenbosch, er Lyngrove-folkene meget gæstfrie mennesker, og omgivelserne er fantastiske med udsigt til Atlanterhavet (og Table Mountain) til den ene side, og til den anden side kan man kigge ned til False Bay og Det indiske Ocean.

Lyngrove Estate
Lyngrove Estate
Introduktion til Lyngroves vinproduktion
Introduktion til Lyngroves vinproduktion
Lyngroves tre produktniveauer
Lyngroves tre produktniveauer
Servering og smagning på terrassen
Servering og smagning på terrassen
Lækker frokost på Lyngrove
Lækker frokost på Lyngrove

Del siden