Victoria Falls

Søndag 12.11.2017: Vi står op til en solfyldt morgen, men efterhånden som dag udvikler sig, bliver det mere og mere skyet. Efter planen skal vi på en tur til vandfaldene, hvilket jo er den primære årsag til, at vi er netop her. Der viser sig desværre en del forvirring, idet vi hjemmefra havde booket en sightseeingtur til Victoria waterfalls med udgangspunkt i Zimbabwe , men da chaufføren kom, havde han fået besked på, at vi skulle på en tur med udgangspunkt og fokus i Zambia. Efter ca. 1 times kørsel frem og tilbage mellem den ene og den anden grænsekontrol, lykkedes det os endelig at komme ind i Zimbabwe, lænset for en bunke penge til visa, som vi, hvis alt havde været planlagt lidt bedre, kunne have undgået.

Vi var naive og troede, ligesom tilfældet var sidste år ved Iguazu (Argentina/Brasilien), at der var tale om en heldagstur, fordi der netop skulle være så meget at se. Men her var turen kun på 2 timer, så da kl. var 12:10, var vi klar til at køre hjem til hotellet. Men det skal siges, at vi fik overtalt chaufføren til at køre os til den zimbabwiske side, eftersom der på den zambesiske side af vandfaldene ikke var en dråbe vand. - Se, dette vidste vi intet om, vi er jo ikke eksperter på Afrika, og har aldrig været her før, men det viser sig, at Victoria-vandfaldene nærmest er golde fra oktober til januar, hvorefter vandet kommer tilbage og flyder udover de vandrette klippeflader og ned i kløfterne.

Når så alt det her er sagt, havde vi en rigtig god vandretur med en guide fra Zimbabwe, som kunne fortælle os rigtig meget om Zambezi-floden, Victoria-vandfaldene og ikke mindst David Livingstone (og i den forbindelse Henry Stanley (vi antager, at alle læserne ved, hvem vi taler om).
Da vi allerede var tilbage på lodgen ved middagstid, besluttede vi os for at tage en ny SunDown tur på Zambesifloden.

Efter turen har vi kunnet konstatere, at vi var mega-heldige i går, i det vi på turen i aften stort set ikke så nogen dyr (ud over måske myg og små fluer). Men vi blev faktisk informeret om, at en kvinde aftenen i forvejen var blevet dræbt af en eller flere elefanter her i området, sandsynligvis fordi hun var gået for tæt på for at fotografere, og så må man jo sige, at også elefanter har en diskretionszone, som vi er nødt til at overholde og respektere.